Nyheder | A/B Frederiksberg Have Sorø

A/B Frederiksberg Have Sorø

← Tilbage til nyheder

Nyheder

Udgivet den 16. januar 2025

Da der har været flere vandskader forårsaget af utætte pakninger i teknikskabet, vil der komme en håndværker og skifte disse pakninger i nærmeste fremtid for at forebygge flere skader. Beboerne vil få besked om tidspunktet, så der enten kan være nogen hjemme til at lukke håndværkeren ind, eller nøglen kan afleveres til enten Kirsten (15) eller Helen (2).

For at forebygge vandskader er det også vigtigt, at når yderdøren lukkes, skal håndtaget trækkes op, som når døren skal låses, da døren dermed holder mere tæt.

Der vil blive sat bolignumre på gas- og elskabe, så beboerne ikke er i tvivl om, hvilket  skab, der hører til den enkelte lejlighed. I den forbindelse skal vi bruge beboernes aftagernummer til el. Det er Helen, der vil sætte numrene på skabene og derfor hende, I skal sende aftagernummer til.

Måske er der nogen, der har lagt mærke til, at der den seneste tid ikke er lagt referater og andre dokumenter ind på hjemmesiden. Dette skyldes dels, at det tidligere var Søren, der lagde alt ind på siden, og at det nu er Ann-Merete og Helen, som er novicer, der har overtaget opgaven, og dels at der har været udfordringer med selve hjemmesiden, som har været nede ifølge ABF. Det er altså ikke kun vores boligforening, der er ramt. Så snart hjemmesiden fungerer igen, vil vi arbejde på at få de manglende dokumenter lagt ind.