For nylig besluttede generalforsamlingen, at der skal indrettes et have-anlæg på Frederiksberg Haves græsplæne.
Siden har Kai og Kirsten fra nr. 22, Agnete fra nr. 18 og Helen fra nr. 2 lagt et stort arbejde i at lave bede og plantekasser og plante dem til med spændende planter. Sågar en regnvandstønde har de opstillet.
Bestyrelsen vil gerne fejre indvielsen af den nye have med et lille arrangement i de nye omgivelser og takke vores flittige naboer for det store arbejde, de har udført.
Fredag den 24. maj kl. 16 samles vi på plænen. Der vil være vin og snacks til dem, som medbringer et glas.