Andelsboligforeningen mangler en flagmand, når Erik og Mette flytter til Sorø Søpark. Erik har sørget for at hejse flaget på flagdage og på de datoer, hvor beboere har fødselsdag og har ønsket flagning. Flagmandens opgave er at holde øje med flagkalenderen, hejse flaget fra morgenstunden og hale det ned om aftenen. Det er ønskeligt, at der også er en reserve for flagmanden, så der også kan flages når flagmanden ikke er hjemme. Vigtigste kvalifikation er, at du kan binde et forsvarligt flagknob, så flaget ikke falder ned – eller at du kan lære det.