Velkommen til Lærke Duncan og hendes datter Sofie, som nu er flyttet ind i bolig nr.20.
Der er delt sedler rundt i postkasserne om skimmel på vores lofter, og for god ordens skyld skriver vi også her, hvordan beboerne på 1. sal skal forholde sig:
Alle loftrum skal tømmes og må fremover ikke anvendes til opbevaring.
Loftrummene må altså ikke benyttes, og loftslemmen skal holdes lukket.
Der har været spurgt til udskiftning af tætningslister i vinduerne, og det kan oplyses, at det kan blive aktuelt næste år efter generalforsamlingen.
Der er til foreningen anonymt blevet doneret en kantklipper, som deler batterier med vores nye plæneklipper.
Hvis man får andre til at slå plænen, når det efter skemaet er ens tur, er det stadig ens eget ansvar, at batterierne bliver opladet. I fællesskuret hænger en meget udførlig beskrivelse af, hvordan det foregår. Det står desuden her på hjemmesiden i Beboermappen under Betjening af slåmaskinen.